Lydredigering på mit julealbum.

Siden marts har jeg arbejdet på et julealbum for børn. Det skulle have være ude i november i år, men hele processen med at lave musikken tog lidt overhånd. Det var tænkt som et instrumental album som skulle tale til fantasien, men lige pludselig stod jeg med 2 sangtekster til 10 melodier, og jeg syntes pludselig at der skulle være mere med sangtekst. Samtidig fil jeg en pokkers masse idéer til hvad man kan/kunne lave af lydmateriale for at understøtte musik og tekst.

Kort sagt - mine idéer løb løbsk!

Så jeg har besluttet at vente med at udgive indtil næste år. Der vil albummet til gengæld komme både på dansk og engelsk. 

Men intet er så skidt at det ikke er godt for noget. 

Jeg får mere tid til at lege med de forskellige tanker og idéer, og jeg vil her på min blog, skrive lidt om processen omkring komposition og lyddesign af musikken - ikke bare på dette album, men generelt.